Planken ud, klap for øjet, træben og en krog som hånd. Sådan kendes pirat-klichéerne fra utallige eventyrfilm, tegneserier og bøger.

Men hvis man vil vide, hvordan pirateri foregik i virkeligheden, er den populære tv-serie ’Black Sails’ – som har sæsonafslutning i dag - et rigtig godt sted at begynde.

- Jeg har set samtlige film og tv-serier om pirater til dato – og selvom min holdning måske er lidt farvet, så mener jeg helt ærligt, at det her er det absolut mest realistiske pirat-drama til dato, fortæller tv-seriens historiske konsulent, historikeren Benerson Little til DR Historie.

Danske Morten Tinning fra M/S Museet for Søfart i Helsingør er enig.

- Den er noget af det mest realistiske, jeg har set. Man kan virkelig mærke, at producenterne har gjort noget ud af at holde pirat-klichéerne væk, siger søfartshistorikeren, der er museumsinspektør og specialist i pirateri i 1700-tallet.

Han har på opfordring fra DR Historie set tv-serien, der er en af HBO Nordics absolut mest populære, og løbende vurderet, hvor realistisk den er.

Ukorrekte film ændrer historien

Det er nemlig ikke helt ligegyldigt, om historiske dramaer er historisk korrekte eller ej, mener Morten Tinning.

- Som historiker er det enormt frustrerende at opleve, hvordan historisk ukorrekte film og tv-serier påvirker opfattelsen af historien. Historikere elsker om nogen historiske film, serier og historiske romaner, men det kan altså gøres mere eller mindre elegant, siger han.

Dermed tilslutter han sig en lang række historikere, som i de seneste år har kritiseret film- og tv-branchens løse omgang med historiske fakta – blandt andet i tv-serien ’1864’ og senest i filmen ’Under sandet’.

- Det er helt fint at lave historiske dramaer, som laver om på historien. Man skal bare varedeklarere det tydeligt – og det synes jeg generelt gøres alt for dårligt, siger Morten Tinning.

Serie baseret på utrolig og virkelig historie om pirat-ø

Men ’Black Sails’ er et historisk drama, som andre film- og tv-producenter bør skule til, næste gang de laver en historisk film, mener Morten Tinning.

Serien er baseret på den virkelige historie om, hvordan byen Nassau på øen New Providence i Caribien i starten af 1700-tallet blev et helle for pirater fra hele verden. I over 10 år var den en base, hvorfra de kunne bedrive deres piratvirksomhed og handle med de ting, de havde stjålet – uden at skulle bekymre sig for meget om stormagterne Holland, Frankrig, England og Spanien.

På sit højeste havde over 1.000 fuldblodspirater base på øen – inklusive en stor del af de mest kendte. Kendisser som eksempelvis Edward ’ Sortskæg’ Teach, den grusomme Charles Vane og den nok mest kendte kvindelige pirat Anne Bonny havde tilknytning til øen.

Blander ’Skatteøens’ fiktion med virkeligheden

Samtidigt med, at ’Black Sails’ fortæller den virkelige historie om øen, fungerer serien samtidigt som en forhistorie til den fiktive fortælling ’Skatteøen’, og har derfor fiktive pirater – så som Long John Silver og ikke mindst hovedpersonen kaptajn Flint - gående side om side med virkelighedens.

Men serien gør det på elegant vis, mener søfartshistorikeren.

- Den er et skoleeksempel på, hvordan man balancerer mellem historiske fakta og fiktion, lyder konklusionen.

Tv-seriens historiske konsulent Benerson Little fortæller, at seriens skabere allerede tidligt i processen gjorde meget ud af den historiske korrekthed.

- Der blev gået meget langt for realismens skyld. De ville undgå klichéer og stereotype fremstillinger af pirater og i stedet skabe nogle autentiske karakterer. De ville gøre piraterne så ægte som muligt – både dem der var baseret på fiktive personer og virkelige personer.

Imponerende søfartstekniske detaljer

Også de tekniske detaljer omkring, hvordan et skib egentlig sejles på dette tidspunkt er meget realistiske. Når et skib i serien kølhales, et kort læses eller en kurs udstikkes, ligger der tydeligvis historisk research forud, vurderer Morten Tinning.

- Da piraterne på et tidspunkt eksempelvis skal rense bunden af deres skib – kølhale det – foregår det meget præcist, som i virkeligheden. Skibet sejles tæt på land, man lader tidevandet løbe ud og med reb i masterne kan man så tilte skibet og rense skibets skrog.

Søfartshistorikeren pointerer, at det går ham på, når den slags ikke er korrekt i film.

- Eksempelvis så jeg på et tidspunkt en film, som skulle foregå i 1700-tallet, hvor der blev spillet kortspillet Texas hold’em. Men det blev altså først opfundet i starten af 1900-tallet. Det er efter min mening bare dovent ikke at tjekke den slags.

Benerson Little fortæller, at filmens skabere ofte stillede spørgsmål til ham om netop den slags detaljer.

- Niveauet af historisk korrekthed var enormt højt på de forskellige set og kulisser. Små detaljer kan virke ligegyldige, men det giver en hel del til stemningen og atmosfæren, fortæller han.

Dramatiske kampscener på havet holder vand

Tv-serien sparer ikke på voldsomme actionscener, hvor skibe mødes i kamp på havet. Og selvom der selvfølgelig er skruet op for dramaet, mener Morten Tinning, at man også her kan se, at producenterne har gjort deres hjemmearbejde.

- Det holder faktisk vand langt hen ad vejen. For eksempel er der en fantastisk scene, hvor et piratskib angriber et langt større spansk skib med langt flere kanoner. Piraterne er underlegne, men vælger at angribe på den eneste blot lidt realistiske måde – nemlig da fjendens skib har ’ryggen’ til, forklarer han.

Teknikken kaldes at ’skyde langskibs’ – altså hvor kanonkuglerne gør mest mulig skade ved at flyve på langs gennem hele skibet. Fra denne vinkel er piraterne uden for skudvinkel for det spanske skibs kanoner, og der er også størst mulighed for at få skibet til at ligge stille, ved at få ram på rigningen, sejlene eller en eller flere af masterne.

Selvom piraternes skibe i tv-serien en lidt større type, end de egentlig var i virkeligheden – fordi det var fordelagtigt at være hurtig – ligner de også datidens usædvanligt godt.

- Det er en af de mest imponerende ting i hele serien. Detaljegraden er meget høj, siger han.

Piratskibe: Et demokratisk foregangseksempel

Men det er ikke kun udenpå, at skibene er realistiske – også forholdene ombord rammer plet.

Mens enevældige konger i 1700-tallet dikterede befolkningens gøren og laden med hård hånd, kvinder blev betragtet som andenrangsborgere og fremmede etniciteter tvunget til slaveri – var der ombord på piratskibene noget, der mindede langt mere om moderne tiders styreformer.

- Der var en høj grad af demokrati og ligestilling på piratskibene. I serien ser man eksempelvis et skibsråd omkring valg af ny kvartermester på skibet, samt afrikanske eks-slaver og europæiske sømænd arbejde side om side – og det er faktisk meget realistisk, siger Morten Tinning.

Langt de fleste pirater var blevet det af nød – men mange anså det også som et alternativ til et mindst lige så hårdt liv på den rigtige side af loven.

- Eksempelvis blev både soldater og sømænd jo behandlet helt ad helvede til under et stramt hierarkisk og militaristisk system. Derfor ser man også mange tidligere sømænd fra flåden vælge at blive pirater. For folk med en håndværksmæssig kunnen, der kunne være gavnlig på et piratskib, blev ofte tvunget ind i pirateriet, men det kunne også være et godt alternativ til en ellers undertrykt tilværelse, siger han og tilføjer:

- På et piratskib var alle langt hen ad vejen mere lige – i hvert fald mere end mange andre steder i samtidens samfund.

Pirater er for kønne og ikke bestialske nok

Til trods for de mange historisk korrekte dele af tv-serien, er ’Black Sails’ om man vil det eller ej også en dramatisering af virkeligheden, pointerer både Morten Tinning og Benerson Little.

- Det kræver selvfølgelig kompromiser at fortælle en dramatisk historie, og tv-serien vil aldrig kunne blive helt historisk korrekt, da den jo læner sig op ad den fiktive fortælling om ’Skatteøen’, siger seriens historiske konsulent.

Morten Tinning er enig – og fremhæver blandt andet, at piraterne er usædvanligt pæne alle sammen og desuden tilsyneladende alle har alle deres tænder.

Et andet problem er, at serien på flere punkter faktisk ikke er dramatisk nok.

- Piraterne i serien burde faktisk drikke mere, end de gør, selvom de allerede drikker en del. På samme måde var de enkelte af de historiske pirater endnu mere voldelige og brutale, end piraterne i serien. Eksempelvis via tortur, hvor en metode gik ud på, at et reb blev bundet om hovedet på en person og stramme til, indtil øjnene poppede ud.

Han pointerer, at den ekstreme vold simpelthen blev benyttet som skræmmemetode.

- For det var jo både nemmere og mere sikkert, hvis et indhentet skib bare overgav sig i frygt, når de så piratflaget, end hvis de tog kampen op, siger Morten Tinning.

Der mangler sex mellem mænd

Serien viser langvarige og talrige heteroseksuelle sexscener – typisk mellem prostituerede og pirater, hvilket er realistisk nok, fortæller Morten Tinning.

Men serien beskæftiger sig stort set ikke med sex mellem mænd – og det er underligt, for selvom det på landjorden blev straffet med både fængsel og pisk, var der til søs ofte en helt anden accept.

- Det var ellers relativt udbredt blandt sømænd, som jo var uden kvinder i ganske lange perioder af gangen. I betragtning af, hvor meget sex der ellers er i serien, og at der vises lesbisk sex i serien, så mangler der altså sex mellem mænd, hvis det skulle være helt realistisk, lyder det fra Morten Tinning.

At mænd havde sex med hinanden betød ikke nødvendigvis, at de kunne defineres som homoseksuelle. Mange sømænd udøvede den såkaldte matelotage, som var et slags ægteskabelig status, hvor de tog sig af hinanden og også havde sex sammen.

Seriens historiske konsulent mener ikke, at det er et problem, og at han burde have påpeget det over for seriens skabere.

- Det er rigtigt, at det eksisterede, men piraternes togter var ofte ikke så lange, og mange havne havde talrige bordeller. Så piraterne gik ikke så længe uden at få mulighed for sex med kvinder. Serien er faktisk blevet rost for at være meget progressiv – og jeg synes, at den dækker emnet rigtig fint på andre måder, siger Benerson Little.

Søfartshistoriker og piratekspert Morten Tinning er til trods for manglerne stadig overordnet imponeret over serien.

- Den vil være med til at give folk et lidt mere historisk korrekt billede af, hvordan livet og verden så ud dengang – og det synes jeg som fagperson er enormt vigtigt. Som privatperson er jeg samtidigt godt underholdt, så jeg skal da helt sikkert se videre.

Sidste afsnit af seriens tredje sæson kan ses på streamingtjenesten HBO Nordic fra i dag. Der er også mulighed for at se seriens to første sæsoner på Netflix.